søndag den 25. september 2011

Livstegn!

Dagene flyver af sted med nyt job og bryllupsforberedelser. Og med at nyde det skønne sensommervejr!
Så kulden må godt holde sig væk lidt endnu - og i hvert fald til efter brylluppet den 15. oktober! :)

I går var vi ude at finde varme vinterstøvler til Ava, og flyverdragten er også i hus, så ham hr. vinter kan bare komme an!




søndag den 11. september 2011

Cupcake sagaen

Jeg roder stadig med cupcakes.  Har besluttet at bage minicupcakes til brylluppet, og har nu fyldt fryseren med rabarber, brombær og hindbær fra svigerfamilien.

Sidste weekend havde jeg nogle veninder på besøg, som hjalp mig med at teste opskrifter, så jeg har nu stort set kredset mig ind på, hvilke jeg skal lave.





De brune på billedet er lavet med lakridspulver fra Johan Bülow. De smager virkelig godt, men er ikke særlig dekorative på et kagebord.

Jeg har ikke helt bestemt mig for endnu, hvordan jeg vil pynte kagerne, så det leger jeg lidt med.





Har dog et pynte dilemma, eller faktisk har jeg flere. En cupcake er per definition flot pyntet, men jeg synes, at jeg lidt firkantet sagt er nødt til at vælge mellem smag eller udseende. Og vil jo ikke gå på kompromis med nogle af delene......

Mine billeder viser egentlig mit problem for kagerne på det første billede smager rigtig godt, men er kedelige at se på, mens kagerne på de to sidste billeder er super flotte, de smager bare ikke godt.

Mange frosting opskrifter er MEGET søde og kvalmende og med alt for meget smør. Jeg kan bedst lide, at frostingen er mere luftig, som den bliver når man også tilsætter cream cheese og frisk frugt (hvor væden er siet fra). Men men men så kan jeg ikke tylle en flot swirl, da frostingen bliver for flydende. SUK!  Har prøvet forskellige varianter og opskrifter og har haft den i køleskabet og i fryseren, men det funker ikke rigtig for mig....

SUK!

Hvad ville du vælge, smag eller udseende? Og kender du mon en god frosting opskrift, som er nem at tylle?

lørdag den 10. september 2011

Good news!

Jeg er ikke gået i flyverskjul eller gået ned med bryllupsstress.

Der har været stille på bloggen er fordi...... jeg har fået job!! :) Et rigtig spændende et af slagsen.

Glemmer lige fætter Jante lidt, for er faktisk lidt stolt. Fik jobbet blandt 170 ansøgere, efter 3 tests og 2 samtaler.

Weeeee - er bare så glad!! :)

Ha' en dejlig weekend blogland!


En tillykke med jobbet buket fra manden :)