onsdag den 15. juni 2011

Min lille mus bliver 1 år!

I dag fylder Ava 1 år. Og i dag starter hun i vuggestue. Min lille pige er virkelig blevet stor, jeg kan slet, slet ikke forstå, at det er et år siden, hun kom til verden. Og så alligevel synes jeg jo, at hun altid har været her.

Hun kom til verden en lille måned før min termin. Jeg var til jordemor dagen før, jeg fødte, og hun meldte, at alt så fint ud, og der ikke var tegn på noget foreløbig. Dog lå Ava stadig i underkropsstilling, så jeg fik en tid til vendingsforsøg ugen efter.

Men sådan gik det ikke, for ved 3-tiden om natten gik mit vand. Jeg forstod ingenting, var jo overbevist om, at jeg ville gå 14 dage over tid. Troede faktisk først at jeg var begyndt at lække ;) Tasken til hospitalet var ikke pakket, den måtte manden i gang med, da jeg skulle være sengeliggende, fordi Ava lå omvendt.

Vi syntes begge, at det var lidt kaotisk og uvirkeligt, at fødslen allerede var i gang, og samtidig havde vi mandens søster og to børn overnattende. Jeg havde aftalt med fødegangen at jeg skulle ringe efter en ambulance for at være sengeliggende på vej til hospitalet. Det var meget underligt at ringe op og sige: "Hej, jeg skal vist nok bruge en ambulance for måske er jeg ved at føde...." :)

Omkring 4.30 ankom jeg til fødegangen, og der var mine veer så småt i gang. Jordemoren, der tog imod mig, fortalte, at jeg ville få kejsersnit ved 9-tiden.
Først efter noget tid begyndte min hjerne at virke og hov, jeg ville jo ikke have kejsersnit, jeg ville forsøge at føde. Jeg talte med en overlæge om det, og selvom hospitalet generelt frarådede førstegangsfødende at føde et barn i underkropsstilling, fik jeg lov, da min fødsel var så fremskreden. Vi lavede den aftale, at hvis der var det mindste galt, ville jeg få kejsersnit.

Men alt gik fint og kl. 7.43, efter en intensiv vestorm, kom den smukkeste lille pige på 2200 g og 48 cm  til verden <3 <3

Når nu jeg kender min lille mus, er det lige hende; selv at vælge måden og tidspunktet for sin ankomst. Som i øvrigt også var forældrenes 8 års dag <3  :)


Ava med Yvonnehatten

Det blev vist en længere smøre, elsker simpelthen at tænke tilbage på fødslen, som var alt jeg kunne drømme om! Tak Ava, fordi du er sådan en dejlig lille solstråle, der bringer så meget lykke til vores lille familie.


9 kommentarer:

  1. Tillykke med solstrålen og jeres 9 års dag.
    Godt du slap for kejsersnit og fik det som du ønskede.
    Dejlig dag til jer ;-)

    SvarSlet
  2. tillykke med hende, hvor er hun skøn med yvonnehat :D

    SvarSlet
  3. Tillykke med den lille mus ;-) Dejligt indlæg om glæde og lykke - Hav en dejlig mærkedag.

    SvarSlet
  4. Tillykke med hende. Hvor er hun sød i den fine solhat.

    SvarSlet
  5. Tillykke med den lille mus - hvor er hun altså abre skøn! :-)
    Tillykke til Mor og Far med deres 9 års dag også!
    Kram fra Louise

    SvarSlet
  6. Tak for jeres hilsner, vi har haft en skøn dag og en fin vuggestuestart :)

    SvarSlet
  7. Skønt og livsbekræftende og kærligt indlæg...og kæmpe stort tillykke med prinsessen:-)

    Hun er da bare ALT for yndig i den solhat:-)

    Kh. Malene

    SvarSlet
  8. Tillykke med hende! Hun se skøn ud i den fine solhat. Er glad for I har haft en god start i vuggestuen :-)

    SvarSlet
  9. Anonym22/6/11

    Smukt fortalt, blev helt rørt:o) Hun er så smuk og sød min "fader datter" Knus Sara

    SvarSlet

Tak din kommentar, den luner!
- det er skønt at følge med i, hvem der kigger forbi :-)