fredag den 3. december 2010

Blogudfordring: 3. december

I dagens udfordring skal jeg fortælle om min dag.

Altså, det er jo egentlig det, mine blogindlæg overordnet handler om, men af en eller anden grund er det bare svært at skrive om på kommando. En helt almindelig dag i barsel-land indeholder hyggelige mennesker, kaffe og snak om børn. Og i dag er ingen undtagelse :)

I dag har lillepigen og jeg haft besøg af Marvin og Marvins mor. Som altid var det super hyggeligt, og der blev sludret i stor stil, hørt julemusik og spist risengrød. Jep, det er hårdt at være på barsel! :)

Noget knap så hyggeligt er, at lillepigen slet ikke har ville sove i dag. Hun er lige så nysgerrig som sin mor, der er ingen grund til at sove, når der er gæster - tænk hvis man går glip af noget :)

Her til aften er manden min ude med nogle venner, og jeg håbede, at lillepigen ville falde tidligt i søvn, da hun jo stort set ikke har sovet i dag. Og så jeg kunne nå at sy lidt. Men her kl. 22.30 sover hun stadig ikke.

Hm.... jeg gad jo egentlig ikke sy alligevel.....eller.....

Snip, snap, snude

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak din kommentar, den luner!
- det er skønt at følge med i, hvem der kigger forbi :-)