mandag den 13. december 2010

Blogudfordring: 12. december

Hvordan fandt du blogspot, og hvorfor blogger du?

Åh, er hele tiden en dag bagud - håber jeg når at indhente det inden jul! :)

Jeg har længe taget tilløb til at få min egen blog. Både ved at arbejde med blogs på job og ved for en kort bemærkning at have en blog for lillepigen.

Da jeg gik på barsel tog jeg skridtet fuldt ud og oprettede min egen blog med BÅDE navn og billede. I starten var det lidt grænseoverskridende, men nu har jeg det sådan, at det jo bare er mig, og hvis nogen synes mine indlæg er kedelige eller intetsigende, så kan de jo bare lade være med at læse med.

Før denne blog har jeg primært arbejdet med wordpress, men efterhånden som jeg begyndte at læse med på flere og flere blogs, kunne jeg se, at mange bruger blogspot. Jeg begyndte at tjekke det ud, og selvom jeg synes, at man kan mere i wordpress, dækker det fint mit behov. Ja også det, at det er integreret i hele Google familien er jo absolut en fordel :)

Min blog har efterhånden eksisteret i et halvt år tid, og jeg hygger mig mere og mere med den og med blogland. Jeg kobler af, når jeg skriver indlæg og læser med på blogs. Og jeg bliver enormt inspireret af alle de fine ting, der laves rundt omkring.

Blog-identiteten er ved at fæstne sig for alvor, og jeg tager ofte mig selv i at tænke i emner for blogindlæg, overskrifter, billeder mm. Samtidig er det perfekt at kombinere det at blogge med barsel, for det er jo nemt at gå til og fra computeren. Tiden går stærkt på barsel, og jeg tror, at jeg om et års tid vil være rigtig glad for at kigge på bloggen og genopleve lillepigens første år :)

Sidst men absolut ikke mindst, jeg er vildt stolt over at have jer faste læsere, og det at I findes samt kommentarerne på bloggen gør hele forskellen. TAK!! :)


Hvorfor blogger du?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak din kommentar, den luner!
- det er skønt at følge med i, hvem der kigger forbi :-)