tirsdag den 31. august 2010

Efterlysning: Motivation

Prøver at blive en lille smule fit efter graviditet og fødsel, men synes godt nok det er svært. Har været ude at løbe nogle gange, men DET ER SIMPELTHEN SÅ HÅRDT!!

I køen i Netto får jeg ofte øjenkontakt med Daim, Marabou eller en af de andre kære venner, men jeg må ikke lege med dem mere. Eller i hvert fald ikke foreløbig.... SUK! Savner dem. Prøver at sige til mig selv, at mine nye venner nødder og frugt på sigt er bedre venner, men jeg føler mig ikke helt overbevist!

Tænk hvis man var sådan en, der elskede at løbe og ikke kunne lide søde sager....

søndag den 29. august 2010

Alene hjemme!

Mand og lillepigen er sendt på tur med barnevognen, så morlille kan slappe af og få sovet lidt.

Så hvad laver jeg foran skærmen, så gå dog i seng.....

lørdag den 28. august 2010

Dåbsinvitationer - tjek!

Så har vi endelig fået sendt dåbsinvitationer ud. I sidste øjeblik måtte vi ændre datoen, fordi vi fik lov til at bruge Brønshøj Kirke, selvom vi ikke hører til den.

Jeg har forelsket mig i Brønshøj Kirke, der er sådan lidt landsby idyllisk - og desuden det perfekte sted at blive gift! Manden min friede sidste sommer, og når vi på et tidspunkt får finanser nok til at holde bryllup, så bliver det nu samme sted, som Ava bliver døbt :)

Efter at have set Mejses indlæg fortryder jeg, at jeg ikke fik taget billeder af invitationerne. Tror jeg må i gang med at lave et ekstra eksemplar .....

Ha' en skøn weekend!

torsdag den 26. august 2010

Krea bibler i postkassen :)

Se hvad der landede i min postkasse i dag :)



Glæder mig til at kigge på dem!!!

Synes i øvrigt at det er lidt sjovt, at den dukkevogn jeg fandt på kræmmermarked i weekenden til Ava, figurerer på forsiden af Elsebeth Gynthers bog.

onsdag den 25. august 2010

Bland-selv-stoffer!!!

Jeg føler mig stadigvæk rimelig ny her i blogland og i krea-verdenen især. Derfor suger jeg til mig alle steder, mens jeg overvejer, om de forskellige fine projekter jeg støder på, mon er noget, jeg kan finde ud af. Og ikke mindst hvor jeg kan købe de forskellige "ingredienser" billigt.

Lige nu er jeg så småt gået i gang med at sy en stofslange til lillepigen af en masse forskellige stofrester, og til min store jubel har jeg opdaget, at man i Ikea kan købe vej-selv-stof! HAPPY DAYS! (er garanteret den sidste i blogland, der har fundet ud af det). Det er helt perfekt til mit slangeprojekt  - en masse blandede blocher til ingen penge :)

Her til aften har jeg været i gang med at klippe stoffet til.


Min mormor strikkede en slange til mig, da jeg var lille, men den er desværre gået tabt. Derfor må jeg i gang ved symaskinen, for jeg ikke kan strikke. Opdatering følger (hvis slangen altså overlever at komme i hænderne på mig :)

mandag den 23. august 2010

Jeg har købt hus.....


........ eller i hvert fald et skønt Lundby dukkehus til Ava. Huset har et par alvorlige K3'ere, men er en tro kopi af det dukkehus, jeg havde som barn. Nu skal huset sættes i stand, 70'er stilen skal bevares, og jeg kan slet ikke vente med at tapetsere og finde møbler til dette miniunivers.


Jeg fandt dukkehuset på Gelsted kræmmermarked på Fyn, og der var mange gode ting at komme efter. Det blev også til en skøn lille rød dukkevogn.



Jeg gav 105 kr. for dukkehuset og dukkevognen, det synes jeg bestemt er ok. Hvis vi havde mere plads, havde jeg fyldt bilen med loppefund.

Fx var der nogle fine massive institutionsstole til børn. Uh, ville gerne have fingre i dem og give dem en gang maling og tapet. Jeg kunne ikke lade være med at spørge til prisen: 60 kr. stk. og så var der rabat ved køb af flere. Åh, hvem der bare havde en lade man kunne fylde med loppeguld!

søndag den 22. august 2010

Inspirerende mennesker

Mit sidste indlæg handlede om mine spæde skridt ind i krea verdenen. Ud over de efterhånden mange blogs jeg læser med på, bliver jeg også inspireret af folk omkring mig. En af dem er min veninde Jeannie.

Hun står bag disse tre fætre, som for nylig er flyttet ind på Avas værelse.



Ava elsker at betragte demm og det gør hendes mor iøvrigt også :)

Udover at sy, så er der en lille konditor gemt i Jeannie. Da Ava blev født, lavede hun denne kage:


Så føles det lidt tamt at byde på købe småkager eller en Maizena kage, ikke? :)

Jeg har quiltet :)

Jeg er desværre ikke det krea- og håndarbejdstalent, jeg drømmer om at være. Jeg er absolut på begynderstadiet. Men jeg er i gang, og jeg har quiltet!

Se selv her:
















Undervejs knækkede jeg to symaskinenåle, men tænker det er en del af processen ;)

Man behøver jo heller ikke at nævne, at stoffet til legetæppet oprindeligt var købt til at sy sengetøj til lillepigen, men at det er alt for stift/hårdt til at smyge om den fine babyhud.....

Vil du løfte sløret for nogle af dine krea ups'ere? :)

torsdag den 19. august 2010

Min svaghed for indpakning

Jeg elsker som de fleste at give gaver, men jeg elsker også at pakke gaver lækkert ind!! Køber lidt for ofte, ifølge manden min, gavepapir og bånd.

Især er jeg vild med bastbånd og i dag fandt jeg 3 ruller for 12 kr i Lidl  - af alle steder.



De måtte fluks hjem til samlingen :)

Masser af legetøj

Selvom man kun er 9 uger, kan man sagtens have en masse legetøj. Ava har en masse skønne fætre og kusiner, som hun har arvet en del fra, bl.a. disse klodser:




Opbevaringen er opvaskebaljer fra IKEA :)

onsdag den 18. august 2010

En sættekasse bliver til

Da jeg gik på barsel havde jeg 1000 projekter, jeg skulle nå, inden min lille guldklump kom. Sådan gik det bare ikke, den lille prinsesse havde travlt med at komme til verden :)

Men en af de få projekter jeg nåede, var at lave en sættekasse til hendes værelse. Havde længe savlet over dem på diverse blogs og på Trendsales, men syntes de var for dyre.

Min svigerinde forbarmede sig over mig og donerede sin gamle sættekasse til mig, manden min stod for at spraymale den og jeg hyggede min med at finde det rigtige tapet og papir bl.a. på Trendsales, på Papir og Tapet og i Grønlykke.

Er du hoppet på sættekasse bølgen?

tirsdag den 17. august 2010

Hurra for tøsefarver

Jeg er ligesom mange andre i blogland ret vild med pink!

Har netop fået disse skønne træbogstaver hjem til at sætte på døren til prinsessens værelse. A'erne har egentlig samme farve, men det kunne jeg ikke helt fange på kameraet.

Du kan købe bogstaverne her


mandag den 16. august 2010

Skøn retro hagesmæk

Faldt over denne skønne hagesmæk til prinsessen i dag. Mærket er Goliat, og den er lavet af pigerne i Walk-In-Closet, København NV.

En lille diskret butik, som man nemt kan overse, men den gemmer på mange fine skatte :)



Der er godt nok noget tid til, at Ava begynder på grød og mos, men det er godt at være forberedt :)

Og som Julia skriver, man kan ikke få for mange hagesmække :)

En våd affære

Og nej, det er ikke mig, der har været ude og få en lille pind i øret som ammende :) Det er mine blomster og krydderurter på altanen, der er blevet oversvømmet af weekendens regn.

Elsker normalt regnvejr for så slipper jeg for at vande, men det her er måske lige i overkanten....

Hvordan ser det ud hos jer??


søndag den 15. august 2010

Lækker post dag

Kender du det, at man går og venter på at få et spændende opkald, et spændende brev eller en uventet pakke? Det skete for mig i går!

Ud over to andre lækre pakker, som jeg vender tilbage til, lå der i postkassen en tyk foret kuvert uden afsender. Uh, min nysgerrighed var vakt! Det viste sig at være et fint sæt tøj til Ava og et sødt kort fra min svigerfars søster, der lige ville ønske os tillykke med prinsessen. Så sødt og helt uventet.

Alt i alt en super post dag, da postkassen også gemte på noget ej sikke lej tøj, jeg havde købt på udsalg og noget papir og tapet fra Papir og tapet , som nu pryder lillepigens værelse.



I det hele taget kan jeg godt se, at den her barsel bliver en dyr affære med alt den netshopping..... :)

fredag den 13. august 2010

Guldklumpen er landet i vores turban

Jeg nåede lige at lancere denne blog og være 3 dage på barsel, da Ava kom til verden. Prinsessen kom en lille måned før tid, og overraskede alle - ikke mindst min jordemor som dagen forinden sagde, at jeg ikke ville føde foreløbig. Ava vil frem i verden, ingen grund til at putte i mors mave, når nu man nu er færdigbagt :)

Hun er en dejlig lille en, og jeg nyder at gå hjemme med hende. Vi ville ikke vide kønnet under graviditeten, så nu kribler det i mig for at skifte noget af det hvide, beige og brune tøj ud med noget mere tøset. Ind med lila og pink, jeg må i gang med at kreere noget til hende :) Symaskinen er fundet frem, og jeg har masser af planer. Hurra - er tilbage i blogland!