lørdag den 12. juni 2010

MÆND!!

Med en terminsdato, der så småt nærmer sig, er jeg stille og roligt begyndt at pakke den berømte taske til fødegangen. Har læst flere steder, at det er en god idé at tage lidt snacks med, da udbuddet ikke er overvældende på hospitalet. Derfor bad jeg manden min om at overveje, hvad han ville have med, og her er, hvad han kom hjem med:


3 pakker cookies!! :) Jeg kan ikke lade være med at grine af ham, jeg tænkte mere nogle kiks og måske noget frugt. Han kunne lige så godt komme med popcorn og cola til forestillingen..... Men som manden praktisk siger, så kan det jo også være jordemoderen har brug for lidt til blodsukkeret :)


onsdag den 9. juni 2010

Det lille børneværelse

Noget af det jeg har hygget mig allermest med i min graviditet er at surfe efter sødt babytøj og indrette den lilles værelse. Man er vel en tøs :)

I lørdags havde vi egentlig planlagt at suse lidt rundt i butikker for at finde de sidste ting den lilles værelse. Vi havde dog ikke helt gennemtænkt planen, da der jo var grundlovslukket - ups! Vi er bl.a. på jagt efter en sød natlampe til den lille, for jeg synes ikke, at jeg kan finde en, der er helt rigtig. Vi har ikke ville vide kønnet på vores lille trold, og det sætter lidt begrænsninger, når der skal købes ind. Men er der mon nogen, der kan anbefale en fin unisex natlampe?

Jeg er for nylig er faldet over en masse gode og inspirerende blogs her i blogland, som jeg læser med på. Og de har sat mange idéer og tanker i gang hos mig! Har aldrig tænkt på mig selv som kreativ eller ferm med nål og tråd, men efter alle de skønne indlæg, har jeg fået blod på tanden til selv at lave nogle af de ting, som jeg ikke kan finde i butikkerne.
Fx er jeg så småt gået i gang med to sættekasser. Eller det vil sige manden er i første omgang, det har nemlig hængt på ham at sprøjtemale dem :) Glæder mig til at komme i gang med at tapetsere en masse mini-rum. Har bestilt lidt forskelligt tapetrester på Trendsales, jeg har købt lidt i Grønlykke og så har jeg nogle bøger med tapetprøver, som er rigtig fine.

Men jeg venter på den lille kommer (har terminsdato den 10. juli ) pønser jeg også på at forsøge at give mig i kast med en stofbold. Er faldet pladask for dem som Mie fra bloggen Pralerier laver, se dem her

Opdatering følger :)

Fredage og lørdage som gravid

Efter jeg er blevet gravid har mine fredage og lørdage ændret sig en hel del i forhold til, før jeg blev gravid. Har ikke den samme energi til at være ude til kl. sent, og selvsagt ryger der ikke alkohol ned, så bliver alle andre alkoholdrikkende bliver lidt træge at høre på ud på de små timer. Derfor har jeg haft mange weekend hyggeaftener i sofaen med blog læsning :)

Nå, men i lørdags havde jeg den skønneste lørdag længe. Den kræver lidt forhistorie. Da jeg fyldte 30 år i januar fik jeg 5 forskellige oplevelser af manden min: En tur til Nice, koncertbilletter med Andrea Bocelli (ja, ved godt at jeg er den eneste under 60, der kan lide ham :) en tur på restaurant, stand up med Mick Øgendahl og en skovtur i Dyrehaven. Grunden til at det netop var 5 oplevelser var en for hver måned, frem til vores lille skat kommer til juli. Synes det var en super gave, sådan noget er han altså god til :)

Tilbage til i lørdags hvor tiden var kommet til skovtur i Dyrehaven. Vi pakkede en lækker madkurv (incl. alkoholfrie øl til mig - i takt med varmen bliver jeg mere og mere glad for dem!!) og sad bare og hyggede inden turen gik til Ulvedalene, hvor vi så udendørsforestillingen De Tre Musketerer. Super dag og aften - som jeg kan leve højt på længe :)

tirsdag den 8. juni 2010

Jeg elsker sommer!!

Åh, håber sådan at sommeren er kommet for at blive. Elsker at min altan er fyldt med blomster, elsker al den lækre frugt - melon, jordbær, nektariner mmn....... Og så er der is! Har en stor svaghed for is, har op til flere Sun Lolly varianter i fryseren ;)

Min barsel er lige begyndt - og det eneste negative jeg kan komme på omkring barsel og sommer, er at mine fødder har forvandlet sig til elefantfødder med fede cocktailpølsetæer, der stritter lige ud i luften. Men det tager jeg gerne med - glæder mig sådan til at møde min lækre lille juli bebs :)

Her er lidt sommerbilleder:




onsdag den 2. juni 2010

Yipeeee - masser af musik

Jeg har længe misundt folk med TDC Play. Men men men - nu er Telenor også med på bølgen, så vi har fået WiMP :) Der bliver skrålet godt igennem herhjemme, tror manden min er meget glad for, at hans barsel ikke er startet endnu ;)

Lige nu kan jeg slet ikke få nok af denne sang: