onsdag den 29. december 2010

Lillepigens første jul

Så er der igen lidt liv i bloggen efter en skøn juleferie. Vi fejrede Avas første jul hos min moster her på Sjælland, julefrokost hos min svigerinde i Jylland første juledag og afslapning hos svigerforældrene på Fyn de efterfølgende dage. 

Så der har været gang i bilen, og vi har været rundt i DK :) Dejligt at det har kunne lade sig gøre på trods af snevejr. 

Når det så er sagt, vil jeg lige sige, at jeg godt nok hader at køre, når det er glat! Hold da op, jeg sidder og spænder hver en muskel i kroppen.
(var også vildt øm i højre balle, efter første og sidste køretur her i julen - schhhhhhh)

Ava har stort set fået alt på sin ønskeseddel, bl.a. den her:

Billede er lånt fra magicworld.dk











Manden og jeg gav hende en Marapytta rygsæk, som jeg har vist her.

Jeg har også fået nogle gode gaver, men en helt særlig én skiller sig ud. Mere om den i et kommende indlæg :)


torsdag den 23. december 2010

En kærlig opsang

I min opgang bor der mange med hund, og derfor lugter der tit af våd hund i elevatoren.

Men se nu her et fint klistermærke i elevatoren med en opfordring til hundeejerne: 



Synes det er en rigtig fin måde at aflevere et budskab på, uden at det bliver surt og brokkende. Desværre er klistermærket med det lille rim nu pillet ned.

onsdag den 22. december 2010

En hjemmelavet julegave!

Her på falderebet er jeg blevet færdig med en patchwork pude. Det er godt nok mange år siden, jeg sidst har syet gaver, så jeg håber, den falder i god jord. Faktisk tror jeg ikke, at jeg har syet noget til nogen siden folkeskolen....

Men hvor har det været et hyggeligt projekt at sidde at nørkle med, efter lillepigen er puttet om aftenen :)



tirsdag den 21. december 2010

Idé til en værtindegave

Rundt omkring i blogland bliver der i øjeblikket vist værtindegaver, og her er endnu en:



Forskellige hjemmebagte småkager i en sød dåse er et sikkert hit :)

mandag den 20. december 2010

December flyver

Bloggen har været lidt stille på det seneste, men den er ikke gået på juleferie endnu. Jeg har bare haft en vanvittig hektisk uge med familiebesøg i flere omgange og en bisættelse.

Føler lidt jeg er ved at blive overhalet indenom, der er så meget, jeg gerne ville nå inden jul, og det er jo lige om lidt. Oven i hatten er lillepigen blevet sløj, håber sådan hun er frisk til sin første jul.

Jeg har besluttet at droppe december udfordringen, synes ikke tiden er til den. Jeg har været lidt længe om at tage beslutningen, da det er en sjov udfordring at blogge ud fra en på forhånd defineret skabelon.

Heldigvis er alle julegaverne købt og småkagerne er bagt, så det skal nok blive jul! :)

Hvordan ser din tid ud frem til jul? Fuld af panik eller fuld af ro og julefred?



onsdag den 15. december 2010

Lillepigen har halv fødselsdag

I dag er lillepigen et halvt år - tænk engang det er 6 måneder siden, min lille mus kom til verden. Hun overraskede os alle ved at komme en lille måned før tid og ved at komme til verden i en hulens fart og så endda med numsen først.

Hun er simpelthen den skønneste lille én, så smuk, så sjov og helt sin egen.



Dagen i dag byder på en tur i svømmehallen og besøg af farmor og farfar i aften, som kommer hele vejen fra Fyn for at fejre lillepigen :)

Ha' en god dag blogland! :)


tirsdag den 14. december 2010

Blogudfordring: 14. december

Et billede af dig og din familie

Her er min lille dejlige familie :)


mandag den 13. december 2010

Blogudfordring: 13. december

Mit celebrity crush

Det må være ham her, Gerard Butler:



Har du set ham i filmen "PS - I love you"? Elsker den film, det er en rigtig tøsefilm, som jeg så første gang i et fly sammen med en veninde. Vi stortudede begge to - det var sgu lidt pinligt, de andre passagerer vidste jo ikke, hvorfor vi tudede :)

Blogudfordring: 12. december

Hvordan fandt du blogspot, og hvorfor blogger du?

Åh, er hele tiden en dag bagud - håber jeg når at indhente det inden jul! :)

Jeg har længe taget tilløb til at få min egen blog. Både ved at arbejde med blogs på job og ved for en kort bemærkning at have en blog for lillepigen.

Da jeg gik på barsel tog jeg skridtet fuldt ud og oprettede min egen blog med BÅDE navn og billede. I starten var det lidt grænseoverskridende, men nu har jeg det sådan, at det jo bare er mig, og hvis nogen synes mine indlæg er kedelige eller intetsigende, så kan de jo bare lade være med at læse med.

Før denne blog har jeg primært arbejdet med wordpress, men efterhånden som jeg begyndte at læse med på flere og flere blogs, kunne jeg se, at mange bruger blogspot. Jeg begyndte at tjekke det ud, og selvom jeg synes, at man kan mere i wordpress, dækker det fint mit behov. Ja også det, at det er integreret i hele Google familien er jo absolut en fordel :)

Min blog har efterhånden eksisteret i et halvt år tid, og jeg hygger mig mere og mere med den og med blogland. Jeg kobler af, når jeg skriver indlæg og læser med på blogs. Og jeg bliver enormt inspireret af alle de fine ting, der laves rundt omkring.

Blog-identiteten er ved at fæstne sig for alvor, og jeg tager ofte mig selv i at tænke i emner for blogindlæg, overskrifter, billeder mm. Samtidig er det perfekt at kombinere det at blogge med barsel, for det er jo nemt at gå til og fra computeren. Tiden går stærkt på barsel, og jeg tror, at jeg om et års tid vil være rigtig glad for at kigge på bloggen og genopleve lillepigens første år :)

Sidst men absolut ikke mindst, jeg er vildt stolt over at have jer faste læsere, og det at I findes samt kommentarerne på bloggen gør hele forskellen. TAK!! :)


Hvorfor blogger du?

søndag den 12. december 2010

Blogudfordring: 11. december

En youtube video du specielt godt kan lide:





Jeg elsker denne video, bliver altid i godt humør af den. Sådan en musiklærer skulle alle have :)



fredag den 10. december 2010

Blogudfordring: 10. december

En madvare du kunne leve af:




Billedet er lånt her

torsdag den 9. december 2010

Blogudfordring: 9. december

Noget du er stolt af fra sidste måned

Min første tanke var lillepigen, men hende er jeg jo stolt af hver måned, så den gælder vist ikke :)

I stedet for vil jeg vise mit første patchwork projekt, en pude til lillepigen. Den har været længe undervejs, se bare her, og den har virkelig kostet blod, sved og tårer og så en masse opsprætning.



Noget af det, der voldte mig besvær var at vurdere hvor stor snegle firkanten skulle være. I første omgang havde jeg klippet den alt for lille, da jeg ikke havde taget tilstrækkelig højde for sømrum. Heldigvis havde jeg endnu en snegl, som jeg kunne klippe til.

En anden ting jeg sloges med var at få firkanterne syet præcis sammen under hinanden. Du kan se, at første og anden række ikke er syet præcist sammen. I frustration søgte jeg svar på, hvordan man gør det, og søreme om ikke blogland kunne hjælpe.

På denne her blog fandt jeg nemlig en super DIY , som fint forklarer, hvordan man får firkanterne til at ligge præcist under hinanden.

Hurra for blogland! :)


onsdag den 8. december 2010

Blogudfordring: 8. december

Fortæl om dine gøremål for denne måned og hvorfor.

Ikke overraskende står denne måned på hygge og juleri for fuld skrue :)

Billederne er fra i dag, hvor jeg har bagt småkager og pakket julegaver ind. Det er det første år, hvor jeg har fået bagt flere forskellige småkager, og jeg satser på at gøre det til en ny tradition.

Elsker traditioner og historier og glæder mig til at indvie lillepigen i dem, så hun kommer til at opleve julens magi :)








Hvordan har du det med traditioner?

Blogudfordring: 7. december

Jeg er kommet bagud med blogudfordringen, så der kommer to indlæg i dag.

Den 7. december lød udfordringen på at vise et billede af en kær ven. Jeg har fire tætte veninder, som jeg alle holder virkelig meget af. Da udfordringen lød på kun at vise én, har jeg valgt den eneste, der har en blog, nemlig Charlotte.

Charlotte og jeg har gået i samme klasse i folkeskolen og har hængt ud sammen siden da. Hun er en dejlig, loyal og givende person, og så er hun en af de sejeste, jeg kender.

Charlotte har for nylig lanceret den hyggelige blog Silottes syslerier og jeg synes helt sikkert, du skal kigge forbi :)



mandag den 6. december 2010

Blogudfordring: 6. december

I dag skal jeg vise jer et billede af mig fra 2007.

Jeg har valgt et billede er fra Costa Rica, hvor manden min og jeg var på en skøn ferie. Normalt går jeg altså ikke rundt med hjelm og ligner en duser (du ved dem fra Fragglerne:),  men hjelmen og mudderet skyldtes en cool Sky Trek tour.

Og hvad er nu det? Forestil dig en svævebane spændt op over trætoppene i regnskoven, og hvor du så suser fra platform til platform og har den ene mere fantastiske udsigt efter den anden. Du kan læse mere om det her

Behøver jeg sige, at det kan varmt anbefales :)


søndag den 5. december 2010

Blogudfordring: 5. december

Blogudfordringen i dag lyder på at fortælle om en hjemmeside, jeg jævnligt besøger.

Hm... det er jo nærliggende at sige Google (som søgemaskine, min reader og analytics), Facebook eller Yahoo hvor jeg har min mail.

Men jeg vil i stedet for sige Amio som du måske kender. Hvis ikke er det her, jeg finder alverdens håndlavede, unikke fristelser. Jeg fik øjnene op for Amio, da jeg begyndte at blogge og fandt ud af, at mange af jer dygtige blog ladies sælger jeres fine sager der.

Jeg er jævnligt inde og snuse på siden, fx hvis jeg liiiige mangler nogle øreringe. Og det gør man jo af og til.

Mit seneste Amio køb er denne fine rygsæk lavet af Line. Lillepigen skal have rygsækken i julegave (er sikker på at hvis hun kunne tale, at hun netop ville sige, at denne rygsæk er hendes højeste ønske til jul! ;)


Rygsækken egner sig perfekt til lidt legetøj og nogle bøger, når vi er på tur

Har svært ved at gengive farverne korrekt, men du kan nok se, hvor fin den er alligevel :)



Hvis du ikke har været inde på Amio før så kig forbi - men pas på dit dankort, det kan hurtigt blive rødglødende :)

lørdag den 4. december 2010

Blogudfordring: 4. december

Dagens udfordring er at vise et billede, man har taget for nylig. Se den er tilsyneladende ikke svær, for jeg tager jo en del billeder. Men spørgsmålet er så, hvilket et jeg skal vælge og hvorfor?

Jeg er endt med at vælge et af lillepigen, bare fordi hun ser så skøn ud :)


fredag den 3. december 2010

Hurra for Trine og Marina

Du har sikkert hørt om festen, festen for hjerterne. Men støtter du Hjerternes fest ?? 

Bag det fantastiske initiativ står to gæve piger, Trine og Marina , som på imponerende vis har stablet denne kæmpe give away på benene til fordel for Mødrehjælpen.
Ved at købe lodder til de lækre præmier eller ved at donere en præmie kan du støtte trængte familier i julen.

Efter jeg selv er blevet mor banker mit hjerte særligt for Mødrehjælpen, og jeg har doneret en julet svamperanke og skal helt sikkert også købe nogle lodder.

Hvad med dig?

Blogudfordring: 3. december

I dagens udfordring skal jeg fortælle om min dag.

Altså, det er jo egentlig det, mine blogindlæg overordnet handler om, men af en eller anden grund er det bare svært at skrive om på kommando. En helt almindelig dag i barsel-land indeholder hyggelige mennesker, kaffe og snak om børn. Og i dag er ingen undtagelse :)

I dag har lillepigen og jeg haft besøg af Marvin og Marvins mor. Som altid var det super hyggeligt, og der blev sludret i stor stil, hørt julemusik og spist risengrød. Jep, det er hårdt at være på barsel! :)

Noget knap så hyggeligt er, at lillepigen slet ikke har ville sove i dag. Hun er lige så nysgerrig som sin mor, der er ingen grund til at sove, når der er gæster - tænk hvis man går glip af noget :)

Her til aften er manden min ude med nogle venner, og jeg håbede, at lillepigen ville falde tidligt i søvn, da hun jo stort set ikke har sovet i dag. Og så jeg kunne nå at sy lidt. Men her kl. 22.30 sover hun stadig ikke.

Hm.... jeg gad jo egentlig ikke sy alligevel.....eller.....

Snip, snap, snude

Svesken på disken - en bekendelse

Jeg har aldrig været til svesker - har forbundet dem med ældre mennesker og folk med afføringsproblemer. Men nu er jeg søreme begyndt at købe denne mystiske spise for at lave sveskemos til lillepigen. Og hun er jo ikke gammel og har heldigvis heller ikke problemer med maven.




Men se nu her man kan også få svesker, som er pakket ind enkeltvis, smart hva :) Ja bare et lille tip.




Nå, nok udenomssnak om svensker - ville egentlig fortælle at min sukkerfri november ikke har været så sukkerfri endda. SUK! De første to uger gik egentlig fint, men så kom jeg til at bage dem her:





Og det var en dårlig idé, kan jeg godt afsløre. Cookies med pecannødder og hvid chokolade hænger dårligt sammen med sukkerfri måned, bare hvis du var i tvivl. Men nu er det heldigvis december, og sukker er tilladt igen (!)

Lige en lille opdatering på min tidligere frelste udmelding. Og jeg lover, ikke mere sveskesnak!

torsdag den 2. december 2010

Blogudfordring: 2. december

I dagens blogudfordring skal jeg fortælle, hvor mit blognavn kommer fra.

Jeg ville rigtig gerne kunne skrive noget klogt om, at Marisse var en græsk gud eller noget, men det er ret banalt. Navnet Marisse var min mormors kælenavn til mig - derfor!



Som bonus info kan jeg sige, at det lillablomstrede stof på mit headerbillede, er noget fint sengetøj min søde mormor syede til mig, da jeg var lille. Jeg har stoffet, og hidtil har jeg ikke kunne nænne at sætte saksen i det. Det skal bruges til noget helt særligt, har bare endnu ikke fundet ud af hvad.

Gaveregn!

Jeg har været så heldig at vinde ikke bare en, men hele to give aways, og begge gaver landede i min postkasse i går :)

Lonni med bloggen Mig & Mine laver de fineste smykker, og her har jeg vundet dette skønne armbånd! Det kommer til at bo på mig, er helt vild med det, og det pifter mit temmelig triste post-graviditetstøj godt op.
















Er du også vild med Lonnis smykker, så kig forbi hendes Amio shop, der er mange skønne sager. Hvorfor ikke forære sig selv en julegave, du ved ikke skal byttes? ;)

Hos Jill som har den fine blog Den kreative gartner , har jeg vundet en sød bold til lillepigen. Det er allerede godt gennemgnasket, så den er mere end godkendt :)

Elsker hjemmegjorte ting hvor man kan mærke omtanken bag!



Tusind tak for de fine gaver - føler mig SÅ heldig!! :)

onsdag den 1. december 2010

Blogudfordring: 1. december

Dag 1: Post et billede af dig selv taget for nylig og del 5 tilfældige facts:



  1. Jeg er ekstremt b-menneske - mit speciale er skrevet om natten...
  2. Går stadig og vænner mig til, at jeg er sådan én, der hygger med kreative sysler
  3. Hvis jeg skulle arbejde med noget andet end kommunikation, så skulle det være som konditor. Møder en konditor egentlig lige så tidligt om morgenen som en bager?
  4. Er ikke vild med at køre bil - men gør det fordi det er nemt og bekvemt, især efter lillepigen er kommet til.
  5. Jeg er det største rodehoved - men det er system i mit rod.... eller....

Også mig, også mig!

Jeg er også med i december udfordringen:






 

tirsdag den 30. november 2010

December - kom bare an!

Tiden flyver, og jeg får slet ikke postet alle de indlæg, som jeg ellers har klar i hovedet.

Herhjemme er opvarmningen begyndt til en december måned, hvor den skal have på alle juletangenter:


Adventskransen er bundet.......








pyntet og tændt.....




Misteltenen er hængt op






Mandens lækre æbleskiver skyder sæsonen i gang



Jep, vi er klar!